Personlig træning tager udgangspunkt i dig og din krops individuelle behov.
Vi mennesker er forskellige, derfor skal vi også træne forskelligt.
Du vil meget hurtigt mærke positive forandringer i både krop og mentalt, når du vælger personlig træning.
Træningen er 100% tilrettelagt efter dine behov og kan se meget forskellig ud fra gang til gang, alt efter hvad du og din krop har brug for. Samtidig integrerer vi åndedrættet i træningen, så du lærer at bruge dit åndedræt optimalt i dit daglige liv.
Ved træningen bruger vi forskellige redskaber; ruller, bolde, elastikker, vægte mm.
Når du vælger et personligt træningsforløb, vil vi, den første gang vi mødes, bruge tid på en samtale omkring dig, dit liv og dine personlige mål set i relation til træningen. Dette for at jeg bedst muligt kan lave et program og yde den støtte, du har brug for, for at nå dine mål.